Virksomheder med flere lokationer

Uanset om din virksomhed har flere kontorer i et land eller globalt, gør vores gæsteregistreringssystem det enkelt at håndtere besøgende professionelt, sikkert og effektivt.

1670589660692

BmyGuest Visitor Management – en global løsning til professionel gæstehåndtering

Virksomheder med flere lokationer står over for særlige udfordringer, når det gælder overblik og kontrol med besøgende på tværs af lokationer. BmyGuest Visitor Management gør det nemt at ensarte og effektivisere gæsteregistreringen – samtidig med, at virksomhedens interne retningslinjer og internationale standarder som GDPR overholdes. Resultatet er styrket sikkerhed, fuld compliance og en positiv, professionel oplevelse for alle besøgende.

Her er nogle af de vigtigste fordele:

1. Compliance, sikkerhed og datasikring

For globale virksomheder er det afgørende at leve op til både lokale og internationale krav om databeskyttelse og -sikkerhed. BmyGuest Visitor Management understøtter sikkerhedsprotokoller ved f.eks. at håndtere registrering af besøgende, før de får adgang til virksomhedens faciliteter. Realtids-tracking giver fuldt overblik på tværs af kontorer og lande, og risikoen for uautoriseret adgang minimeres.
Systemet er GDPR compliant, data er krypteret og gemmes sikkert på EU-servere og deles ikke med tredjelande. Besøgsrapporter og -statistikker kan nemt genereres, så juridiske krav overholdes og virksomheden bevarer fuld kontrol over sine data.

2. Hurtig og enkel tjek-ind

En professionel gæsteoplevelse starter allerede før mødestart. Med forhåndsregistrering, QR-koder og selvbetjent tjek-ind kan besøgende registrere sig via deres egen smartphone – – både før og ved ankomst til virksomheden. Gæsten slipper for køer ved terminaler og lignende og oplever en hurtig og effektiv registreringsproces. Gæster, der løbende kommer på besøg, vil opleve at blive husket af BmyGuest, så tjek-ind tager få sekunder – og uden at gå på kompromis med datasikkerheden. 

Receptionen frigøres for tidskrævende og ofte manuelle rutiner og kan i stedet fokusere på service og velkomst af gæsterne.
Den smidige proces skaber et positivt førstehåndsindtryk og understøtter virksomhedens professionelle image.

3. Ensartet besøgsoplevelse på alle lokationer

BmyGuest sikrer, at gæster altid mødes af den samme høje standard – uanset hvilken lokation de besøger. Personlige og tilpassede velkomsttekster til gæster og automatisk notifikation til værter skaber en ensartet oplevelse, som både gæster og medarbejdere værdsætter. BmyGuest fungere på både store og små lokationer og på kontorer med bemandede og ubemandede receptioner og indgange.

4. Dataindsigt og rapportering

Hvert besøg genererer værdifulde data. BmyGuest Visitor Management gemmer data, så det er muligt at analysere besøgsfrekvens, mønstre mm. Det giver ledelsen et solidt beslutningsgrundlag til at optimere sikkerhed, bemanding og ressourceforbrug.

5. Problemfri implementering

Implementering af BmyGuest er nem, hurtig og enkel. Det kræver blot en QR-kode – ingen hardware, som skærme eller terminaler, er nødvendige – det er både billigere og enklere end mange andre gæsteregistreringsløsninger!  

Listen med værter på de enkelte lokationer opdateres automatisk med integration til Microsoft Azure AD/Entra ID og Google Workspace. Det betyder, at virksomheder billigt og enkelt kan få ensartet gæsteregistrering på tværs af alle lokationer.

6. Fleksibilitet på tværs af lokationer

Multinationale organisationer har forskellige og lokale behov på sine forskellige lokationer. Med en centraliseret platform kan virksomheder både standardisere processerne, og BmyGuest tillader, at de kan tilpasse detaljerne lokalt, f.eks. kan dokumenter, der skal godkendes af besøgende, tilpasses de enkelte lokationer. Gæster vil opleve samme professionelle proces på tværs af alle lokationer og hele organisationen.

7. Branding og professionalisme

Gæstehåndtering er en del af virksomhedens brandoplevelse. Med BmyGuest kan både tjek-ind-flow, gæstekort og dokumenter til godkendelse tilpasses, så de afspejler virksomhedens branding – det giver en professionel og gennemtænkt gæsteoplevelse.

Konklusion

At implementere BmyGuest Visitor Management er en fornuftig investering for virksomheder, der ønsker at øge sikkerhed, styrke deres processer, reducere risici og sikre en ensartet, professionel oplevelse for alle besøgende. Og så er det enkelt, hurtigt og smidigt!

To top